…x-sagt…

|

…arbejdsbord for sprog og udtryksformer…

Archive for the ‘…x-sagt…’ Category

KLOGSKAB – og menneskene bag…

søndag, juni 3rd, 2012

LUK MUNDEN – når du griner!

Forsiden fra den lokale verdenspresse i Aalborg – (dengang) Aalborg Stiftstiende – var klistret op på døren til mit kollegieværelse. Min basisgruppe og jeg var dagens forsidehistorie – med et stort foto. Vi lavede projekt i samarbejde med civilforsvaret, og havde tilbragt to døgn i et af de gamle kugleformede beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig – hvor vi havde lavede en masse målinger – og skulle prøve hvordan det var at skulle “overleve” i sådan en lille betonkugle – med rationering på mad og drikke – og hvor det eneste afskærmede sted, hvor man kunne være en lille smule alene, var et tørkloset bag et plastlignende forhæng midt i rummet.

Sådan var det at være studerende på Aalborg Universitet. På hvert semester blev der lavet et projekt i samarbejde med en eller anden form for virksomhed – så vi kunne prøve teorierne af i praksis. En god studieform. Synes jeg.

Da vi blev lukket ud af beskyttelsesrummet – ventede den lokale verdenspresse – og vi fik overrakt blomster (pigerne) og gammel dansk (drengene) af civilforsvarets ledelse. Civilforsvaret havde sikret en god dækning af historien. Lidt overrumplende for sådan en lille gruppe førsteårsstuderende – at skulle stille op til interview, lige efter at være sluppet ud i varmen og solskinnet ovenpå et par døgn i en råkold og fugtig “hule” under jorden. Der blev til en længere artikel.

Da vi ankom til univesitet med alt vores grej – var der flere aviser, der ringede for at få en udtalelse fra en af os. Jeg kom i en af de andre danske aviser – i en lille notits – hvor: Ingeniørstuderende Ulla Thorup Nielsen fra Aalborg Universitet udtaler: At Danmarks befolkning ikke er beskyttet i tilfælde af atomkrig. (Eller noget i den retning. Kan ikke længere huske den præcise formulering.) Det var de ting, vi lavede beregninger og målinger på – betonens evne til at beskytte mod radioaktive stråler – sandfiltret ved den håndtrukne ventilerings evne til at rense luften – og en hel del andre ting.

Drengene på mit kollegium (Der var en noget skæv kønsfordeling. Jeg var eneste hunkønsvæsen på min gang, da jeg flyttede ind, der kom et par stykker mere til hen ad vejen. Jeg kalder det selv min periode på drengehjem.) – mente ikke at mit ukontrollable grin – med åben mund – i profil – var videre heldigt som forsidefoto – på den lokale verdenspresse. Misundelse!

Gad vide hvilke mennesker – og historier – der gemmer sig bag alt den klogskab, der præger vores intelligente samfund? De små sikre og hurtige udtalelser til pressen. Hvilken vej har de gået? Hvilke vild og afveje, har de sorteret fra undervejs? Nogen gange kunne det sikkert være mere interessant at kende dem – vejene – frem for de korte sikre resultater, der bliver præsenteret som videnskabelige sandheder for befolkningen. Ikke fordi de nødvendigvis er forkerte eller dårlige – de videnskabelige sandheder. Men de er jo udtænkt, udarbejdet og lavet – af mennesker…

» Videnskab, pseudovidenskab – og pseudovidenskabelig anvendelse af det videnskabelige…

Personlig åbenhed – er en læreproces…

torsdag, april 12th, 2012

Der er altid meget nyt at lære – i en foranderlig verden…

Og i det mere og mere digitaliserede kommunikationssamfund – er en af udfordringerne: Hvordan forholder vi os til personlig åbenhed i det digitale “rum”?

Der dukker med jævne mellemrum sager op fra Face-book – hvor åbenheden er gået for vidt. Jeg husker en sag fra en kommune (Jeg kan desværre ikke længere huske hvilken), hvor en gruppe borgere havde oprettet en hadegruppe mod en kommunalpolitiker, som de havde set sig vrede på. Det var til sidst gået helt over gevind, så det var kammet over i personlige trusler mod politikeren. Sagen blev politianmeldt – og borgerne fik en sag på halsen. Bagefter hed det sig, at det var svært at styre åbenheden i disse digitale netværker. Mennesker glemte ligesom sig selv – og blev revet med af stemningen.

Det havde jeg lidt svært ved helt at forstå. Der er vel grænser for, hvor meget man kan lade sig rive med af?

Men der er nok noget om det.

Det at kommunikere på det digitale netværk er stadig forholdsvist nyt. Udviklingen er gået utrolig hurtigt på dette felt. Og det “rum” skal nok have sin “prøvetid” ligesom så meget andet.

Mennesker skal have tid til at vænne sig til det – og prøve grænserne af i det. Lære at forholde sig til den åbne – personlige åbenhed – både sin egen og andres.

Vender vi blikket mod den politiske verden – der som ofte altid er meget lærerig at studere, når det gælder medier og åbenhed – så kan vi se mange eksempler på, hvordan hver sætning, formulering, ansigtsudtryk og stump tøj i beklædningen bliver dybdeanalyseret, vendt og drejet på alle leder og kanter. Vi kan også se hvor hæmmende, det nogen gange kan være for nogle mere seriøse og dybdegående debatter (» Når ekkoet bliver højere end lyden…).

Men det er efterhånden også noget, flere og flere kører træt af og begynder at vende sig imod.

Grundlæggende er personlig åbenhed noget positivt. Både demokratisk – men også menneskeligt, når det gælder de mere personlige emner.

Åbenheden kan give meget godt – men det er en læreproces – ligesom så meget andet…

En læreproces, der er svær at komme udenom…

For sådan er den tid – og den verden – vi lever i…

Dialog, debat, formidling – eller udtryk?

søndag, januar 22nd, 2012

Det kan være utrolig frustrerende at opleve, hvordan et oplæg kan medføre en debat – hvis hensigten var en dialog.

Eller hvis et udtryk – bliver korrigeret, som var det en videndeling.



Det er lettere at starte debatter eller udveksling af viden – end det er at sætte dagsordenen for en dialog – eller bare give udtryk for en synsvinkel – til eventuel inspiration og eftertanke.