…x-sagt…

|

…arbejdsbord for sprog og udtryksformer…

Fokus på oplevelse eller problemstilling?

oktober 31st, 2012

Hvor ligger fokus i den fremstilling, du enten bliver præsenteret for, eller selv præsenterer?

Det er et spørgsmål om synsvinklen.

Det er nemmest at se det på den måde, en film er lavet.

Hvis filmen viser hele scenen hele tiden – så er det en objektiv beretning om en problemstilling, hvor ingen af personernes oplevelser / synsvinkler bliver tydelig beskrevet. Det er en fortælling om sammenhænge og problemstillinger.

Hvis filmen viser en af personernes synsfelt. For eksempel viser vandhanen, og vandet der løber ned i en elkedel, hvis det er en person, der er ved at hælde vand på en elkedel. Så har vi den persons synsvinkel. Ser det den person ser. Ikke andet. Så bliver det mere nærværende. Vi ser ikke andet og mere, end det personen selv ser. Sådan som det jo også er i det virkelige liv. Der ser vi jo heller ikke hele scenen. Det overblik får vi ikke. Vi ser kun det, der er indenfor vores eget synsfelt. Det at blive præsenteret for en andens synsfelt / -vinkel – giver en høj grad af indlevelse i den persons oplevelse.

Hvis vi skal overføre det på det forklarende og beskrivende – så skal man øve sig i at forklare og beskrive det, der er indenfor ens eget synsfelt, hvis man skal have “sig selv på banen”. Hvis det er ens egen oplevelse, der skal præsenteres. Det man får at vide, at andre ved og ser, skal sorteres fra.

Hvis det andre fortæller, at de ser, kommer til at fylde meget – så bliver der mindre plads til ens egen oplevede synsvinkel. Det man selv ser. Det der er indenfor ens eget synsfelt.

Hvis det handler om at placere en oplevelse i relation til en større sammenhæng, så skal man beskrive “hele scenen”. Hvordan det man selv oplevede hang sammen med de øvrige ting, der skete i sammenhængen.

Det der bliver præsenteret vil blive mere eller mindre oplevelsesbetonet, alt efter hvordan vægtningen er mellem det individuelle synsfelt – og beskrivelsen af scenen omkring oplevelsen. Er der stort fokus på scenen omkring, kommer den individuelle oplevelse mere til at fremstå som et case betonet eksempel i relation til den problemstilling, der karakteriserer scenen.

Billedlig set: Jo mere der bliver zoomet ind på nærbilleder – jo mere oplevelsesbetonet…

» “Historier” sælger bedre end ideer…

Enkel beskrivelse af det abstrakte og komplekse?

oktober 20th, 2012

Har du en problemstilling, der er fuldstændig håbløs at beskrive og forklare andre?

Jeg kan tilbyde:

  1. Sparring og samarbejde til præcisering og konkretisering af problemstillingens grundfaktorer, sammenhænge og dynamik
  2. Illustrativ skitsering af problemstillingens faktorer, overordnede sammenhænge og dynamik
  3. Kortfattet og enkel tekstbeskrivelse af problemstillingens grundelementer, begreber og definitioner – suppleret med illustrationer…

Illustrativ skitsering af social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber…

Abstrakt, kompleks og letforståelig:

Abstrakte og komplekse problemstillinger – og enkle og letforståelige beskrivelser…

» Den treenige Guds mission?

» Praksisfællesskaber, civilsamfund og læring…

» Sådan informerer du alle! – En vejledning i at informere handicappede

Alment letforståeligt…

Videns- og erfaringsbaggrund:

Tværfaglig koordinering – forskelligt sprog, udtryk og kulturformer – på forskellige organisatoriske niveauer…

» Pædagogik, Struktur & Ledelse…

» Samfundet på tværs…

» Kommunikation & IT…

» Webdesign…

Dialog eller videndeling?

Løn og ansættelsesforhold:

Jeg kan tilbyde at løse opgaver på enten honorarlønnet freelancebasis, eller i en opgavebestemt projektansættelse…

Honorar og ansættelsesperiode aftales efter opgavens omfang…

Flere oplysninger og aftale – kontakt:

Interesseret?

Brug kommentarformularen og send en beskrivelse af den problemstilling, som du ønsker at få en enkel og letforståelig beskrivelse af. Så vender jeg tilbage med et tilbud…

Venlig hilsen Ulla…

Den treenige Guds mission?

oktober 17th, 2012

Gad vide hvad det betyder? Det lyder lidt “langhåret”, som en af mine lillebrødre kan finde på at sige om abstrakte forestillinger, der ikke lige umiddelbart giver håndgribelig mening.

Mogens S. Mogensen giver i indlægget » Missionens teologi, ekklesiologi, semantik og grammatik, en god fremstilling af den begrebslige kompleksitet, der ligger til grund for begrebet: Den treenige Guds mission. En fremstilling der på glimrende vis viser, hvor svært det er at formidle et entydigt budskab rent verbalt og sprogligt, som ikke kan fortolkes på mange forskellige måder.

Der er lagt op til meget begrebsforvirring omkring mission – og netop de negativt ladede associationer til indre mission og Hans Kirks Fiskerne – og den internationale betydning ved udsendelse af missionærer – er noget af det, der kan forstyrre billedet af, hvad der ligger i begrebet mission, sådan som Mogens S. Mogensen beskriver det.

Problemet med at komme ud over “rampen”…

Ser vi problemstillingen ud fra et formidlingssynspunkt, så er den klassik. Den teoretiske, abstrakte og akademiske verden har generelt set problemer med at komme ud over “rampen”.

Alle teoretiske, abstrakte og akademiske verdener har deres egen begrebsverden og sproglige kodeks. Det giver nogle interne arbejdsmæssige fordele i kraft af en præcisering af begrebernes betydning. Men det giver tilsvarende den ulempe, at de teoretiske, abstrakte og akademiske verdener kan blive uforståelige for udenforstående. Man kan formidle resultater. Det kan de fleste sammenhænge. Men hvis resultaterne af forskning og akademisk viden – og forståelsen for abstrakte og komplekse problemstillinger skal integreres i det omkringliggende samfund, så er det vigtigt at kunne formidle forståelse for den grundlæggende og overordnede helhed som definerer problemstillingen. Og der kommer begreberne og ordene ofte til kort. For jo bredere man skal ud med sit budskab, jo flere fortolkningsmuligheder vil der være ved begrebernes betydning. Mange begreber har parallelle betydninger indenfor forskellige miljøer. Mange begreber har også forskellige betydninger historisk set. Så der er uendelig mange fortolkningsmuligheder, alt efter hvad de forskellige begreber symboliserer og giver associationer til.

Mest entydighed ved visuel formidling af grundforståelser og helheder…

Det er en gylden regel indenfor kommunikation og formidling, at tekst bør understøttes af illustrationer, for at synliggøre og fastholde den overordnede sammenhæng i budskaberne. Vi kender det også indenfor organisation og ledelse, hvor organisationsplaner er en del af formidlingen af en organisationsstruktur. Den tankegang kan man med udbytte gøre brug af til formidling af de mere abstrakte problemstillinger, som for eksempel: Den treenige Guds mission.

Med udgangspunkt i Mogens S. Mogensens beskrivelse, så er forholdet mellem Gud og kirke – og at det er Guds mission, der har en kirke (og ikke omvendt) – og det, at der i bund og grund ikke eksisterer et os og dem forhold – fordi vi alle er ved at blive inddraget i Guds fællesskab – ret centralt at få synliggjort.

Forenklet skematisk / visuelt / hierarkisk – må det se nogenlunde sådan ud:

  1. Den treenige Guds mission
  2. Kirken som redskab for Guds mission (objekt)
  3. Som mennesker er vi alle lige for Gud – og alle ved at blive inddraget i fællesskabet (subjekter)

Hvor punkt 2 og 3 er sidestillet / parallelle…

Hvor det så handler om at få beskrevet de tre punkter – og deres indbyrdes forhold til hinanden…

En visuel / grafisk fremstilling med illustrationer og pile, der viser sammenhængene, vil give en god entydig beskrivelse af dette sammensatte begreb, der indeholder flere abstrakte problemstillinger, der skal forstås hver for sig, og i sammenhæng.

Der ligger blandet andet en udfordring i at få beskrevet, hvad det vil sige, at kirken er et redskab. Det er forskellen på at være middel eller mål. Så kirken er et middel, men ikke et mål i sig selv. Den dag hele menneskeheden er blevet inddraget i Guds fællesskab, mister kirken (redskabet) sin betydning.

En anden problemstilling, der ligger en udfordring i at få beskrevet, er, hvordan mennesket er lige for Gud, og udvekslingen af det kristne budskab er en tovejs påvirkning mellem mennesker. Her skal kirken som redskab, så relateres til den tovejs udveksling mellem ligeværdige mennesker.

En synliggørelse af det sammensatte begreb: Den treenige Guds mission, vil, tror jeg, få folkekirken til at fremstå som en sammenhæng med synlig retning, ståsted og vision / mission.

» Missionens teologi, ekklesiologi, semantik og grammatik, af Mogens S. Mogensen

» Dialog eller videndeling?

» CoffeeCup?

Logo…

juli 17th, 2012

Lav dit eget logo…

» PRAKSIS-design… …………… » UD-trykkeriet…

Noget for øjet…

juli 17th, 2012

Illustrationerne er lavet i tekstbehandling – og blev brugt som forsider på arbejdsmapper, da jeg arbejdede på botilbud for voksne udviklingshæmmede…

Rart med noget for øjet – i en travl og hektisk hverdag :)

Fra tekstdokument til billede…

Med PDF og Power Point:

» Fra tekstdokumenter til billedfiler…

Med OpenOffice.org Writer:

» Illustrationer lavet i tekstbehandling – udgivet som billeder…

Stereotype ”SANDHEDER”…

juni 6th, 2012

De fleste bliver med jævne mellemrum konfronteret med stereotype “sandheder” – som man ikke rigtigt kan få til at hænge sammen med ret meget af det, man kender fra sit eget liv – og den virkelighed man oplever og kender. Så kalder vi det nogen gange varmluftigt og virkelighedsfjernt.

Men selvom vi godt kan se, at noget virker varmluftigt og virkelighedsfjernt – så kan det godt være svært at modargumentere sandhedsværdien i det, vi bliver præsenteret for. Og nogen gange er det også omsonst at forsøge på det. De fleste mennesker, der beskæftiger sig med argumentation, dokumentation og analyse, er som oftest dygtige mennesker, der godt kan finde ud af at bruge en “lommeregner” og skrue en analyse og argumentation sammen – så der hverken er regnefejl, fejlkonklusioner – og andet der er let at “slå ned” på.

Det, der afgør, om noget er varmluftigt og stereotypt, afhænger ikke så meget af, hvad der er med i en analyse, vurdering og argumentation – men derimod om alt det, der IKKE ER MED.

Så den måde, man kan “sætte ord på”, forholde sig til og modargumentere stereotype “sandheder” – er ved at fokusere på, hvad der er med i analysen, i forhold til alt det der IKKE ER MED.

» Videnskab, pseudovidenskab – og pseudovidenskabelig anvendelse af det videnskabelige…

» Argumentationsteknik: Bliv aktiv i debatten!

KLOGSKAB – og menneskene bag…

juni 3rd, 2012

LUK MUNDEN – når du griner!

Forsiden fra den lokale verdenspresse i Aalborg – (dengang) Aalborg Stiftstiende – var klistret op på døren til mit kollegieværelse. Min basisgruppe og jeg var dagens forsidehistorie – med et stort foto. Vi lavede projekt i samarbejde med civilforsvaret, og havde tilbragt to døgn i et af de gamle kugleformede beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig – hvor vi havde lavede en masse målinger – og skulle prøve hvordan det var at skulle “overleve” i sådan en lille betonkugle – med rationering på mad og drikke – og hvor det eneste afskærmede sted, hvor man kunne være en lille smule alene, var et tørkloset bag et plastlignende forhæng midt i rummet.

Sådan var det at være studerende på Aalborg Universitet. På hvert semester blev der lavet et projekt i samarbejde med en eller anden form for virksomhed – så vi kunne prøve teorierne af i praksis. En god studieform. Synes jeg.

Da vi blev lukket ud af beskyttelsesrummet – ventede den lokale verdenspresse – og vi fik overrakt blomster (pigerne) og gammel dansk (drengene) af civilforsvarets ledelse. Civilforsvaret havde sikret en god dækning af historien. Lidt overrumplende for sådan en lille gruppe førsteårsstuderende – at skulle stille op til interview, lige efter at være sluppet ud i varmen og solskinnet ovenpå et par døgn i en råkold og fugtig “hule” under jorden. Der blev til en længere artikel.

Da vi ankom til univesitet med alt vores grej – var der flere aviser, der ringede for at få en udtalelse fra en af os. Jeg kom i en af de andre danske aviser – i en lille notits – hvor: Ingeniørstuderende Ulla Thorup Nielsen fra Aalborg Universitet udtaler: At Danmarks befolkning ikke er beskyttet i tilfælde af atomkrig. (Eller noget i den retning. Kan ikke længere huske den præcise formulering.) Det var de ting, vi lavede beregninger og målinger på – betonens evne til at beskytte mod radioaktive stråler – sandfiltret ved den håndtrukne ventilerings evne til at rense luften – og en hel del andre ting.

Drengene på mit kollegium (Der var en noget skæv kønsfordeling. Jeg var eneste hunkønsvæsen på min gang, da jeg flyttede ind, der kom et par stykker mere til hen ad vejen. Jeg kalder det selv min periode på drengehjem.) – mente ikke at mit ukontrollable grin – med åben mund – i profil – var videre heldigt som forsidefoto – på den lokale verdenspresse. Misundelse!

Gad vide hvilke mennesker – og historier – der gemmer sig bag alt den klogskab, der præger vores intelligente samfund? De små sikre og hurtige udtalelser til pressen. Hvilken vej har de gået? Hvilke vild og afveje, har de sorteret fra undervejs? Nogen gange kunne det sikkert være mere interessant at kende dem – vejene – frem for de korte sikre resultater, der bliver præsenteret som videnskabelige sandheder for befolkningen. Ikke fordi de nødvendigvis er forkerte eller dårlige – de videnskabelige sandheder. Men de er jo udtænkt, udarbejdet og lavet – af mennesker…

» Videnskab, pseudovidenskab – og pseudovidenskabelig anvendelse af det videnskabelige…

Personlig åbenhed – er en læreproces…

april 12th, 2012

Der er altid meget nyt at lære – i en foranderlig verden…

Og i det mere og mere digitaliserede kommunikationssamfund – er en af udfordringerne: Hvordan forholder vi os til personlig åbenhed i det digitale “rum”?

Der dukker med jævne mellemrum sager op fra Face-book – hvor åbenheden er gået for vidt. Jeg husker en sag fra en kommune (Jeg kan desværre ikke længere huske hvilken), hvor en gruppe borgere havde oprettet en hadegruppe mod en kommunalpolitiker, som de havde set sig vrede på. Det var til sidst gået helt over gevind, så det var kammet over i personlige trusler mod politikeren. Sagen blev politianmeldt – og borgerne fik en sag på halsen. Bagefter hed det sig, at det var svært at styre åbenheden i disse digitale netværker. Mennesker glemte ligesom sig selv – og blev revet med af stemningen.

Det havde jeg lidt svært ved helt at forstå. Der er vel grænser for, hvor meget man kan lade sig rive med af?

Men der er nok noget om det.

Det at kommunikere på det digitale netværk er stadig forholdsvist nyt. Udviklingen er gået utrolig hurtigt på dette felt. Og det “rum” skal nok have sin “prøvetid” ligesom så meget andet.

Mennesker skal have tid til at vænne sig til det – og prøve grænserne af i det. Lære at forholde sig til den åbne – personlige åbenhed – både sin egen og andres.

Vender vi blikket mod den politiske verden – der som ofte altid er meget lærerig at studere, når det gælder medier og åbenhed – så kan vi se mange eksempler på, hvordan hver sætning, formulering, ansigtsudtryk og stump tøj i beklædningen bliver dybdeanalyseret, vendt og drejet på alle leder og kanter. Vi kan også se hvor hæmmende, det nogen gange kan være for nogle mere seriøse og dybdegående debatter (» Når ekkoet bliver højere end lyden…).

Men det er efterhånden også noget, flere og flere kører træt af og begynder at vende sig imod.

Grundlæggende er personlig åbenhed noget positivt. Både demokratisk – men også menneskeligt, når det gælder de mere personlige emner.

Åbenheden kan give meget godt – men det er en læreproces – ligesom så meget andet…

En læreproces, der er svær at komme udenom…

For sådan er den tid – og den verden – vi lever i…

Differentieret information – og målgrupper…

april 9th, 2012

Forfejlede informationskampagner bunder som oftest i fejlbedømmelse af målgruppen…

Der bliver i forbindelse med informationskampagner brugt mange ressourcer på at kortlægge og appellere til målgruppens smag og behov…

Ved målrettede informationskampagner, sker der en sortering af indholdet i informationen – alt efter hvad der vurderes som relevant for den pågældende gruppe mennesker.

Spørgsmålet er, om målgrupper er så lette af afgrænse og definere?

Hvis man fejlbedømmer målgruppen, så informationen enten bliver mere dybdegående og “tung” – eller mere overfladisk og “tom” – end målgruppen ønsker det – så skyder man ved siden af målet…

Den mest “sikre” form for information – er den, der i et alment letforståeligt sprog giver en god introduktion og overblik – med muligheden for mere uddybende information efter ønske og behov…

Overblik – betyder meget i det informationsmættede samfund vi lever i…

» 25 spørgsmål – en moderne retorik til planlægning af kommunikation

Afklaring og synliggørelse af eget ståsted – det bedste udgangspunkt for dialog…

april 9th, 2012

En rummelighedstankegang, der baserer sig på, at integration mellem mennesker handler om at integrere hinandens grundværdier – og gøre dem til en del af sine egne grundværdier – er næsten dødsdømt på forhånd.

Det bliver købmandskab efter melodien: Klip en tå og hak en hæl.

Og der er i bund og grund ikke rigtigt nogen, der har det helt godt med at give køb på de grundlæggende personlige værdier.

Dialog og sammenhængskraft

Man kommer længst med integration og social omgang mellem mennesker, ved at fokusere på en afklaring og synliggørelse af de individuelle ståsteder – som udgangspunkt og grundlag for dialogen om, hvordan man socialt kan omgås hinanden – med de forskellige værdier, som mennesker nu engang har…

» Dialog eller videndeling?